Ender du altid i de samme konflikter i dine relationer?
Dramatrekanten er en psykologisk model over de roller vi alle spiller i vores relationer, hver dag, hele livet.
Dramaerne kan opstå i alle relationer som f.eks. mellem barn og forældre, chef og ansat, venner og veninder, kærester og ægtefæller. De rollerne vi spiller kan være opstået allerede i barndommen, og/eller i den kemi der udspiller sig vores relationer.
Rollerne i dramatrekantens
Dramatrekanten udgøres, som navnet antyder, af tre roller; Forfølgeren, Offeret og Redderen.
Forfølgeren søger bevidst eller ubevidst følelsen af magt. Det at være dominerende eller kritiserende overfor andre, giver forfølgeren en følelse af at være noget. F.eks. storebroren der i kraft af højere alder og størrelse dunker lillebror i hovedet når denne fejler.
Offeret søger bevidst eller ubevidst opmærksomhed hos alle der vil give den. Det giver offeret en følelse af at blive lagt mærke til, og endnu bedre, at blive reddet. Ulempen er at offeret ikke tager ansvar: ”Det er de andres skyld”. F.eks. lillebroren der er blev dunket i hovedet af storebroren, og nu søger trøst og retfærdighed hos forælderen.
Redderen søger bevidst eller ubevidst at hjælpe andre for at få anerkendelse, og følelsen af at have gjort en forskel for andre. Gerne et offer, som er blevet forfulgt af en forfølger. Ulempen er at redderen ofte nedprioritere sig selv, hvorfor denne rolle kan være hård at spille. F.eks. en forælder eller mellem-søskende der giver lillebroren opmærksomhed, og siger: ”nu skal jeg nok tage konfrontationen med storebror for dig”.
Fælles for alle rollerne er paradoksalt nok, at de alle tre er ofre der søger deres egne modsætninger. En forfølger kan ikke forfølge uden et offer. Et offer søger altid en redder. En redder vil også forsøge at redde en forfølger.
Man spiller ofte flere roller, og kan også skifte rolle midt i et drama: Et eksempel kan være en forfølger som kritiserer et offer for en handling, hvorefter offeret redegør for sin handling. Når forfølgeren indser at offeret har ret, går forfølgeren i offerrollen og siger; "jamen det var jo bare for at hjælpe dig". Her er rollerne omgående vendt om og offeret kan føle dårlig samvittighed over at have 'angrebet' forfølgeren, der jo "bare” ville hjælpe.
Hvorfor ender jeg i samme mønster hver gang?
Din hjerne er konstrueret til, at finde den letteste og sikreste løsning på alt hvad du foretager dig, og rigtig gerne gentagelser, da det er velkendt og trygt at gøre som man altid har gjort. Det er evolutionen, som har gjort at vi som art har overlevet. Derfor vil du bevidst eller ubevidst søge tilbage i den vante rolle. Måske den du havde som barn, eller andre relationer hvor samme problematikker opstod.
Hvordan kommer jeg ud af dramatrekanten?
Uden for dramatrekanten findes friheden, men for at komme derud skal du have:
1: Kendskab til dynamikken i Dramatrekanten.
2: Bevidsthed om din/dine roller - vær opmærksom på når de udspilles.
3: Mod på at tage en beslutning i bevidsthed om konsekvensen. Konsekvensen kan nemlig være at folk ikke længere ser dig som den du plejer at være, og vælger dig derfor fra. Det kan også være at dit valg om at forlade dramaet blot standser relationen fra begge parter. Dette kræver styrke, men giver en stor belønning i form af fred og ro, samt plads til at være den du i virkeligheden gerne vil være.
Via indsigt i de roller vi ubevist spiller, kan vi forandre vores interaktioner og derved gøre op med konflikterne i vores relationer. Men, vær opmærksom på, at det kan koste nogle relationer undervejs, hvis modparten ikke kan acceptere din nye rolle, udenfor dramatrekanten.
Søger du hjælp til at kaste lys over dine roller i forskellige relationer, kan et trivselscoachingforløb hjælpe dig videre.
/Thomas