Osgood-Schlatter Sygdom eller Schlatterknæ, er en lidelse, der opstår hos børn og unge der vokser, og som giver smerter og hævelse under knæskallen. Typisk indtræffer Osgood-Schaltter imellem ni og 14 års alderen og kan vare fra seks måneder til to år. Osgood-Schlatter forekommende hyppigst hos drenge, men piger, som er sportsaktive, bliver også ramt.
En primær årsag til Osgood-Schlatter er hurtig vækst, kombineret med høj fysisk aktivitet. I disse perioder, hvor kroppen vokser hurtigt, er det muskuloskeletale system særligt sårbart over for belastning. Osgood-Schlatter er en tilstand, som er kendetegnet ved smerte og hævelse i knæområdet, og kan udgøre betydelige udfordringer for unge sportsudøvere, i nogle tilfælde kan lidelsen helt sætte en tidlig stopper for sportsaktivitet i lange perioder. Desværre er den typiske tilgang til Osgood-Schlatter symptombehandling og ikke aktiv rehabilitering.
I denne gennemgang vil dykke ned i nuancerne af Osgood-Schlatters Sygdom, herunder dens årsager, mekanismerne bag dens opståen, de symptomer den manifesterer, samt Optimums behandlingsforløb.
Optimum Coaching har, efter Australsk forbillede, udviklet et specifikt behandlingsforløb af Osgood-Schlatter; på blot ni uger kan vi, med specifikke interventioner, behandle denne smertefulde og svært begrænsende lidelse (atleter som har gået med Osgood-Schlatter i længere tid kan kræve længere behandlingstid).
Det er vores mål at så mange børn, som muligt, kan dyrke deres sport, smertefrit.
Hvad er Osgood-Schlatters Sygdom?
Osgood-Schlatters Sygdom er kategoriseret som en overbelastningsskade, der påvirker knæleddet, især rettet mod tuberositas tibiae – et knoglefremspring på skinnebenet. Kernen i denne tilstand ligger i dens timing, som primært viser sig under ungdomsårene, hvor vækstspurter pågår. Det er i disse perioder, at knogler vokser hurtigt, imens muskler, sener og blødt væv ikke kan følge med, hvilket resulterer i øget spænding i muskler og sener, som forsager træk omkring knæet.
Ved varme muskler er disse ofte mindre stramme, hvorfor smerter kan forsvinde. Ved trætte muskler, efter træning, ved hvile eller ved længere pauser i mellem træningspas, trækker musklerne sig mere sammen, hvorefter smerterne indtræffer på ny.
Osgood-Schlatter kan forekomme uanset aktivitetsniveau, men opleves ofte mest smertefuldt hos udøvere af aktiviteter som indbefatter løb, spring, hurtige vendinger og spark; altsammen bevægelser som øger belastningen af ben- og sædemuskulaturen.
Symptomer og diagnose
Diagnose af Osgood-Schlatter Sygdom foregår ved egen læge og indbefatter en undersøgelse af kliniske tegn og korrelation med patientens historik, især med fokus på aktivitetsniveauer og vækstmønstre:
Lokaliseret knæsmerte: Smerter er normalt centreret omkring tuberositas tibiae og kan forværres af aktiviteter så som løb eller at ligge på knæ.
Hævelse og ømhed: Fysisk undersøgelse afslører ofte ømhed over tuberositas tibiae med minimal hævelse.
Knoglefremspring: Med tiden kan gentagende belastning føre til en permanent knoglebule på skinnebenet, selv om denne normalt holder op med at være smertefuld, når den unge sportsudøver modnes.
Diagnostisk set stoler sundhedsudbydere på klinisk undersøgelse og subjektive smerterapporter. Røntgenbilleder kan anbefales for ikke kun at bekræfte diagnosen Osgood-Schlatter, men også for at udelukke andre ortopædiske bekymringer som frakturer eller tumorer.
De biologiske processer og årsager
For at forstå de grundlæggende årsager til Osgood-Schlatter, og Optimums tilgang til behandling, kræves en undersøgelse af de biomekaniske og fysiologiske processer, som er i spil:
Vækstspurter og biomekanisk stress: Når teenagere går igennem hurtige vækstfaser, gennemgår deres skeletstrukturer betydelige ændringer. Vækstpladen, eller physis, for enden af de lange knogler er blødere og mere modtagelig over for skade, idet den udsættes for stress, som følge af øget muskeltræk og underudviklet senestyrke.
Gentagen stress og fysisk aktivitet: Deltagelse i sport som f. eks. fodbold, basketball, gymnastik og dans øger den mekaniske belastning på knæene. Disse aktiviteter kræver intens brug af lårmusklerne, der fæstes gennem patellasenen til tuberositas tibiae, hvilket fører til gentagne mikrotraumer på vedhæftningsstedet.
Muskelubalance og fleksibilitet: En almindelig bivirkning af høj fysisk aktivitet i ungdommen er muskulær ubalance. Samtidig vil en stram lårmuskel øge trækkræfterne på patellasenen og dermed vækstpladen, hvilket giver anledning til de typiske symptomer ved Osgood-Schlatter.
Vi kan altså, ud fra ovenstående udlede, at Osgood Schlatter ikke er en faktisk sygdom, men nærmere en skade forsaget af en kombination af vækst af lårbensknoglen og stramme og svage lårmuskler og patellasene
Behandling af Osgood Schlatter Sygdom
Med ovenstående forståelse af “vækstskaden” og med indsigt i anatomien, har vi skabt et behandlingsforløb af Osgood-Schlatter med udgangspunkt i, at håndtere de mekanismer som forsager lidelsen; stramme og svage lårmuskler, svag patellasene og mulig muskulær ubalance.
Skift mindset: Osgood-Schlatter er primært en styrke og belastningstilstand, ikke en betændelsestilstand, hvorfor hvile kan føre til svagheder og tab af styrke, som blot vil forværre tilstanden. Når vi ændret indstillingen til Osgood-Schlatter fra sygdom til skade, kan vi samtidig tage en mere aktiv stilling til vores tilgang og behandling. Vi starter altså med at forstå årsagen og finde mulighederne. Dernæst kan vi begynde behandlingen.
Forlængelse af musklerne: Første skridt er at standse årsagerne til irritationen. Dette indbefatter forlængelse af musklerne, hvilket letter trækket på patellasenen.
Senestyrke og smertehåndtering: Næste skridt er at øge styrken af patellasenen. Her benytter vi isometriske øvelser, som virker meget hurtigt på smertehåndtering, men langsomt på selve senens styrkning. Her er vedholdenhed essentiel, også når smerterne er aftaget.
Muskelstyrke: Sideløbende med styrkning af senerne, styrkes musklerne. Her arbejder vi holistisk for at sikre balance i styrken, for at sikre atletens vækst uden fremtidige komplikationer.
Funktionalitet: Endelig arbejder vi med, at sikre korrekte bevægelser, for at håndtere øvrige svagheder, muskulære ubalancer eller mulige skavanker. Målet er at alle musklerne aktiveres optimalt under bevægelse.
Lokal smertebehandling - kun ved hvile: Vi anbefaler kun brug af lokale smertestillende produkter, som f. eks. Voltaren Gel. Og, kun ved hvile - aldrig under træning!
Langsigtet prognose og udsigt
For langt størstedelen af børn med Osgood-Schlatter er udsigten god. Af sig selv er tilstanden selvbegrænsende, og smerten forsvinder ofte, når vækstpladerne modnes fuldt ud, hvilket typisk sker i slutningen af teenageårene. Men, med Optimums Osgood-Schlatter forløb vil smerterne aftage indenfor uger og atleten vil komme sig indenfor tre måneder. Det kræver dog, fremadrettet vedholdende træning for at undgå tilbagefald under væksten.
Opsummering
Osgood-Schlatter sygdom kan være en frustrerende tilstand for unge, især dem, der elsker sport og fysisk aktivitet. Men med korrekt forståelse og en aktiv, målrettet behandlingsplan, kan de fleste børn og unge vende tilbage til deres aktiviteter uden varige problemer. Det vigtigste er tidlig identifikation, aktiv smertehåndtering og personligt tilpasset behandling for at sikre specifik styrke og funktionalitet for, at støtte væksten og forhindre yderligere belastning.
Hvis du eller dit barn oplever knæsmerter under vækstperioden bør du opsøge egen læge. Med en Osgood-Schlatter diagnose kan vi påbegynde et behandlingsforløb tidligt, hvilket begrænser smerter og giver de bedste udsigter for en hurtig rehabilitering. Det er vigtigt at udfordre lægen under diagnoseringen for eventuelle sekundære skavanker.
Fire gode råd
Vær opmærksom på smerter: Ikke at ignorere knæsmerter, især under vækstfaser, kan forhindre yderligere skader.
Fokus på fleksibilitet: Regelmæssig strækøvelse af lår-, haser- og sædemusklerne kan reducere belastningen.
Prioriter hvile: Giv kroppen tid til at komme sig mellem træningspas.
Vent ikke til det er for sent: Et personligt tilpasset behandlingsforløb kan sikre at du minimerer smerter og ikke misser vigtig træningstid.
Fra Fodboldinvalid til Personlig Træner
Som 14 årig måtte jeg sande at min fodboldkarriere var slut. Smerterne i mine knæ var for store og for hyppige. Hver dag var en kamp med smerterne. Jeg modtog ingen aktiv behandling for min Osgood-Schlatter, men fik blot råd om at reducere min træning og stoppe når det gjorde ondt. Som et barn der elskede fodbold og fysisk aktivist, var det både med fysisk og mental smerte, at jeg måtte begrænse min deltagelse i den sport der betød mest for mig.
Langt op i mine ungdomsår var jeg plaget af knæsmerter; i starten Osgood-Schlatter og sidenhen løberknæ. Jeg modtog aldrig behandling. Mine forældre lyttede blot til vores læge, som man jo gør. Han sagde at der intet var at stille op. Så det gjorde vi, altså intet. Det behøver du ikke!
Med min personlige erfaring og faglige indsigt, som træner, er det mit mål, at hjælpe så mange børn som muligt med at dyrke sport, undgå smerter og give dem de bedste forudsætninger for, at deres anatomi, ihverfald, ikke skal begrænse deres atletiske ambitioner.
Læs om og bestilt vores Osgood-Schlatter Forløb her:
/Kasper
Ofte stillede spørgsmål
Osgood-Schlatter sygdom, eller Schlatterknæ, er en overbelastningsskade, der giver smerter og hævelse lige under knæskallen. Den opstår primært hos børn og unge i alderen 9-14 år, især under vækstspurten. Årsagen er en kombination af hurtig vækst og høj fysisk aktivitet. Skelettet vokser hurtigt, mens muskler og sener ikke følger med, hvilket skaber øget træk omkring knæet, hvor lårmusklen fæster til skinnebenet.
De primære symptomer er lokaliseret smerte og ømhed omkring knoglefremspringet lige under knæskallen (tuberositas tibiae). Smerten forværres typisk af aktiviteter som løb, spring, hurtige vendinger og spark. Diagnosen stilles af egen læge gennem en klinisk undersøgelse af disse symptomer og korrelation med patientens historik, aktivitetsniveau og vækstmønstre. I nogle tilfælde kan røntgenbilleder bruges til at udelukke andre ortopædiske bekymringer.
Med Optimum Coachings tilgang kan børn og unge ofte fortsætte med at dyrke deres sport. Vores behandlingsforløb tager udgangspunkt i, at Osgood-Schlatter er en skade – ikke en sygdom – der kræver aktiv rehabilitering frem for kun hvile. Ved at håndtere de underliggende mekanismer med specifikke øvelser for muskler og sener, kan smerterne mindskes. Det vigtigste er at justere aktivitetsniveauet, så smerten er håndterbar og ikke forværres.
Optimum Coachings 9-ugers behandlingsforløb er baseret på et australsk forbillede og fokuserer på at håndtere de mekanismer, der forårsager lidelsen. Forløbet indebærer: 1) Forlængelse af stramme muskler, 2) Styrkelse af patellasenen med isometriske øvelser, 3) Opbygning af den generelle muskelstyrke for at skabe balance, og 4) Fokus på funktionalitet for korrekte bevægelser. Målet er at minimere smerterne inden for uger og opnå fuld rehabilitering inden for tre måneder, så atleten kan vende tilbage til sporten.
